Når gravningen er afsluttet, og en grusgrav er tømt, skal arealet efterbehandles. Også her er NS sit ansvar bevidst. I samarbejde med Landskabsarkitekter, har NS mange års erfaring i at lave efterbehandling der er til gavn for eftertidens flora, fauna og som har store rekreative værdier.
Et godt eksempel er naturparken tæt ved København, hvor NS sammen med I/S Hedeland har skabt et enestående rekreativt område. Her er det lykkedes ved omtanke og planlægning at give storbyens befolkning mulighed for en naturoplevelse, de sent vil glemme.
Sten og grus - Et dansk råstof
Da istidens gletchere trak sig tilbage for 15000 år siden, efterlod de store mængder af sten og grus. Vi danskere har altid forstået at udnytte disse forekomster – lige fra oldtidsvejens stenbro til nutidens imponerende byggerier.
Der bruges store mængder. Som i den øvrige industrialiserede verden bruger hver dansker i gennemsnit 7 tons årligt.
Og sten og grus går aldrig af mode.
